Cenger Scandinavia A/S’s
historiske udvikling

Cenger Scandinavia A/S blev grundlagt i 1992, hvor Finn B. Frederiksen startede med salg af papirvarer til dentalbranchen. Han så hurtigt mulighed for yderligere at udvikle firmaet, med bl.a. salg og import af hygiejne- og sikkerhedsprodukter til dentalbranchen.
 
Løbende er produktsortimentet udvidet således at vi i dag sælger et omfattende sortiment på ca. 35.000 varenumre af forbrugsvarer og teknisk udstyr til dentalbranchen. At ideen var rigtig bevises bedst af at firmaet i dag er et af de største dentaldepoter i Danmark. Allerede i 1994 blev der startet en afdeling i Norge, Cenger Norge AS, og i 1995 fulgte Sverige efter med Cenger Scandinavia AB.
 
Virksomheden har i dag ca. 25 medarbejdere fordelt på afdelinger i henholdsvis Danmark og Sverige. Fra hovedkontoret i Danmark styres indkøb, EDB, lager, markedsføring samt andre stabsfunktioner.
 
Fra det oprindelige domicil i den gamle mølle i Stouby, i Juelsminde kommune,
hvor vi de første år havde kontor og lager, flyttede firmaet til nye og tidssvarende bygninger i 1999. Møllen der nu er nænsomt restaureret bruges i
dag til privat beboelse.
 
I juli 2002 omdannedes virksomheden til et aktieselskab, der er ejet af Cenger Holding A/S, med Finn B. Frederiksen som eneaktionær.
 
Den 1. maj 2004 fusioner Cenger Scandinavia A/S og Odi Dental ApS med Cenger Scandinavia A/S som det fortsættende selskab. Med denne kombination er vi nu også total leverandører til kliniske tandteknikere og dentallaboratorier.
 
Pr. 1. januar 2005 overtog Cenger 3 firmaer inden for behandlingsbranchen, således at vi nu også har et stort produktsortiment til f.eks. fysioterapeuter, massører, kosmetologer, kiropraktorer mv. I denne afdeling sælges produkter som f.eks. Low level Laser Therapy (LLLT) udstyr, brikse, el-terapiapparater og meget andet udstyr, tilbehør og forbrugsmaterialer. I løbet af efteråret 2006 frasælges de 3 behandlingsområder og der er således igen fokus på dentalbranchen.
 
Pr. 1. januar 2007 vælger Finn B. Frederiksen at trække sig tilbage og Cenger
Scandinavia A/S, Cenger Norge AS samt Cenger Scandinavia AB overtages af Kent R. Nielsen, tidligere ejer af ODI Dental, Pia Frederiksen og Morten Broch. Alle har mange års erfaring fra både branchen og Cenger.

I august 2008 overtager Cenger D34's afdeling for dentallaboratorier og kliniske tandteknikere og i september 2010 overtages også Zenith Dental's afdeling for dentallaboratorier og kliniske tandteknikere.

I løbet 2009 sælges Cenger Norge til det nystartede DentalSpar i Norge og Cenger fortsætter som leverandør Dentalspar. I 2013 overtager Dentatec pladsen som Cenger's samarbejdspartner i Norge.

2017 er året, hvor vi kan fejre vores 25 års jubilæum som dentaldepot i Danmark.

Seneste nyheder

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver til tiladelse til at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statestik og Marketing